Sølvbryllup, “vow renewal”, eller bare en rigtig god anledning til en fest

Da jeg den 7. august 2026 kørte mod Hestkøbgård i Birkerød, var jeg egentlig blevet hyret til at fotografere det, jeg havde fået præsenteret som en renewal of vows - altså en fornyelse af bryllupsløfterne.

Da jeg kom frem, blev arrangementet dog konsekvent omtalt som Lise Lotte og Stens sølvbryllup.

Så måske var det lidt af begge dele. Eller måske var det bare en rigtig god anledning til at samle familie og venner og holde en fest.

Min opgave som fotograf var lige som jeg elsker at arbejde: Et stort gruppebillede af familien, billeder af parret og gæsterne og ellers stemningsbilleder fra receptionen og den første time af festen.

Jeg var med i omkring tre timer og sluttede, da forretten kom på bordet. Inden da nåede jeg både rundt blandt gæsterne, fik fotograferet de forskellige par omkring bordene og fanget nogle af de små øjeblikke, der opstår, når mange mennesker, som kender hinanden godt, er samlet.

Det blev en dejlig eftermiddag med glade mennesker på et virkelig smukt sted - og vigtigst af alt: Lise Lotte og Sten blev glade for billederne.

Og det er samtidig et godt eksempel på, at jeg ikke kun fotograferer bryllupper.

Et sølvbryllup, en reception, en rund fødselsdag, et jubilæum eller en anden stor familiebegivenhed fortjener også gode billeder - både af de mennesker, der er samlet, og af de små øjeblikke undervejs.

Så har du brug for en fotograf til et sølvbryllup, en reception eller en anden fest, kommer jeg gerne med kameraet og dokumenterer dagen på en afslappet og naturlig måde.

Næste
Næste

Nyt job