Realtime hit counterweb stats

Mere Nikon…

no comments

Her er så en lovprisning mere til Nikon. Den er endnu ældre end den jeg skrev om i sidste post, men af samme skuffe. Almindelige mennesker der passioneret viser hvordan de bruger Nikons podukter. “This has been around my neck – ever since I’ve got it!” siger en smilende kvinde, mens hun hiver ud i kamera-”strappen” på den lånte D40.

Det hele går ud på at Nikon låner digitalkameraer ud til en hel by, Georgetown, i USA og beder dem om at lave billeder af deres familie, venner og deres by. På den måde bliver de så til en del af Nikons  “Picturetown”. Ret genial markedsføring.

Af en eller anden grund har jeg ikke set reklamer fra Canon der kan det samme . Har du? Så smid lige et link :-)

Godt gået, Nikon!

no comments

Denne (gamle) video fra Nikon har jeg nok set tusind gange. Det er Chase Jarvis og hans slæng der tester den dengang nye D90.
Jeg kan li’ den af flere årsager: Der er en let og lækker stemning over videoen. Og så er det genial markedsføring. Selvom Chase Jarvis nærmest har rockstjerne-gude-status i fotografkredse, kan det ikke have kostet Nikon mange millioner at lancere sitet og videoen dertil.

Har du set noget ‘smart’ markedsføring som ovenstående indenfor kamera/fotografbranchen? Så smid lige en kommentar :-)

Hvor er det lovligt/ulovligt at tage billeder?

no comments

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside fandt jeg denne information om hvor man skal passe på med at pege kameraet hen og hvor man godt må knipse løs. Ganske nyttigt. Vidste du for eksempel at man godt må skyde billeder i servicelokalerne (i åbningstiden) på et posthus eller på et rådhus?

Ovenstående er ret god information at have styr på. Hvor tit har man ikke oplevet at en ophidset gut kommer hen og siger: “Hallo! Står du og tager billeder af mig? Det må du altså ikke!” Og så skal man selvfølgelig vide hvad man gør, hvorfor og HVOR man er.  Foregår det midt i Fælledparken den 1. maj kan man roligt sige:

Fotograf: Det må jeg godt. Vi befinder os et offentligt sted, og så må jeg godt lave billeder af de folk der er til stede.
Gut:  Jamen, du kan da ikke bare stå og tage billeder af os uden at spørge først!
Fotograf: Det kan jeg faktisk godt. Jeg kan ikke nå at spørge alle jeg vil fotografere om lov først. Hvis du har et problem med at der er medier til stede bør du måske overveje hvor du opholder dig. Det er min ret som fotograf.

Derefter kan man selvfølgelig være en flink fyr/kvinde og vise ham det omtalte billede på displayet, så han kan se at det (forhåbentlig) er ganske uskyldigt. Det man aldrig skal gøre er at udstille folk på en uheldig måde. Jeg har før fået fantastiske billeder i kassen, men har slettet dem igen fordi vedkommende var portrætteret på en kikset og uheldig måde. Sådan et billede vil der ikke komme noget nyttigt ud af.

Det er min erfaring at det bedst betaler sig at være positiv og forklarende, når man står overfor en ophidset festivalgæst, demonstrant eller anden person der ikke forstår hvorfor man laver billeder i vedkommendes nærvær. Man skal ikke forsøge at spille overlegen og begynde at opremse paragraffer eller vifte med et pressekort.

I 2009 fik jeg en stor skideballe af en ung dame der deltog i Københavns Karneval. Hun var på vej til et sambaoptog iført næsten ingenting, glimmer og en masse fjer på hovedet. Et flot syn! Hun gik ind på en af de mobile toiletter og der stillede jeg mig op og ventede. Jeg tænkte at det kunne blive et sjovt billede at se denne høje flotte sambapige komme ud af det lille toilet med den enorme fjeropsætning på hovedet. Da hun så kom ud og skulle til at lukke døren efter sig skød jeg to billeder. Og så blev hun vred.

Sambapige: Hov! hvad laver du? Du kan da ikke tillade dig at tage billeder af mig på toilettet!
Mig: Det gør jeg heller ikke. Du var på vej væk fra døren da jeg tog det.
Sambapige: Det er fuldstændigt grænseoverskridende! Jeg forlanger at du sletter det billede. NU!
Mig: Prøv at høre her: Jeg har ikke lavet billeder af dig på toilettet. Du var på vej væk, og havde kun lige akkurat fat i dørhåndtaget. Du kan ikke forlange at jeg sletter noget som helst. Se selv her på displayet – du er ikke udstillet på nogen uheldig facon. Du ser godt ud.
Sambapige: Jeg er fuldstændig ligeglad. Du sletter de billeder nu!!

Det endte med at jeg sagde til hende at jeg slettede dem “fordi jeg normalt er en flink fyr”. Og jeg har ingen interesse i at ligge mig ud med folk for ting som dette. Men samtidig gjorde jeg hende opmærksom på at jeg faktisk havde retten på min side til at beholde billederne – som i sidste ende faktisk ikke var noget særligt, så *DELETE*….

En delikat opgave

2 comments

Nogle gange er man bare heldig. Og nogle gange mindre heldig. Jeg lever ikke af at lave billeder, så jeg kan fra tid til anden vride mig ud af en ‘urimelig’ opgave eller give en videre til en kollega, hvis jeg ikke selv kan tage den. Nedenstående hører til i den absolut gode ende, og jeg tager gerne kampen for at få fingrene i mere af samme skuffe.

Store friske rejer. Kassevis af hummere. Blåmuslinger og krabber. Rødspætter, jomfruhummere og hajer med citroner i kæften gabet. Specialøl fra Carlsberg. Alt dette skulle jeg skyde en masse billeder af i lørdags. Ikke nogen kedelig opgave for ‘deres udsendte madglade medarbejder’!

Fiskeribranchen er i øjeblikket ved at gøre opmærksom på dem selv og deres produkter. Sammen med bl.a. Carlsberg stod de og min kunde, et eventbureau, for et arrangement i lørdags ved Carlsbergs museum i Valby.
Min opgave var nogenlunde overkommelig, nemlig at få dokumenteret en masse glade mennesker, der nød de gode råvarer de fik smagsprøver af. Desuden var der fagfolk fra fiskehandlere og reaturanter der gerne ville fortælle, demonstrere og øse ud af deres viden. For mit vedkommende er det nærmest en ønske-opgave. At Master Fatman kom forbi og lod svensk pop-jazz og bløde bossanovarytmer strømme ud i den smukke museumshave gjorde næsten dagen fuldkommen. Ja, indrømmet, jeg NØD det!

Teknik: Jeg forsøgte at begrænse mig denne gang og ikke slæbe for meget udstyr med. Men jeg må nok indse at det duer jeg ikke til – at begrænse mig. Kamerarygsækken blev endnu engang spækket med gear, så ryggen gjorde nas senere på dagen. Det meste blev lavet med den gode gamle 24-70mm 2.8 på 5D’eren. Men jeg gik også lidt væk og skød med en 70-200 mm 2.8. Aller først lavede jeg dog en del detaljer af alle de lækre råvarer med en af min favoritter: Canons 100 mm 2.8 macro. For en gang skyld blev flashen i tasken.

Kunden er lige vendt tilbage og har udtrykt tilfredshed med de billeder jeg afleverede i aftes.

Men angående det med gode opgaver og mindre gode opgaver, kunne jeg godt tænke mig at vide om du som fotograf nogensinde har sagt nej til et job og gerne hvorfor. Var det en urimelig betaling du blev tilbudt? Eller har du før givet en opgave videre til en fra dit netværk?

Smil for helv……!

2 comments

Nej, det er nu ikke fordi at jeg syn’s at folk altid skal smile på en portrætbillede. Langt fra.

Men den anden dag skulle jeg lave et portætfoto af en en gut i en stor dansk/amerikansk konsulentvirksomhed. Der skulle bruges et portræt til bl.a. Børsen og desuden billeder til deres intranet. Manden jeg skulle fotografere var flink og imødekommende og vi talte lidt om dit og dat inden jeg gik i gang. Det plejer jeg at gøre for at bryde isen og få løsnet lidt op for det hele. Han havde meget tralvt, så vi kunne ikke snakke alt for længe. Fire-fem minutter senere havde jeg eksponeringen på plads og vi gik i gang.
Jeg lavede fire scenarier: Et hvor han sad ved et mødebord, et hvor han sad ved sit skrivebord og to nede på gaden. Indenfor brugte jeg en paraply til hovedlys. Et enkelt setup der stort set altid holder. Udenfor kun tilstedeværende lys.
Jeg havde fået at vide at billederne også godt ville kunne blive brugt til tilbudsbreve, og det vil sige et brev med et tilbud og et billede af ham. Derfor så de gerne at billedet ikke var FOR smilende, men mere formelt. Og her kommer vi så til udfordringen: Jeg kunne næsten ikke få ham til at smile. Og det var lidt ærgerligt, for det var faktisk fryd og gammen når han endelig smilte bare en anelse. Han var nok selv af den mening at det gerne måtte se rigtig seriøst og formelt ud. Ud af ca. 40-50 billeder fik jeg heldigvis en lille serie med smil og uden smil.

Hvad gør du hvis den der skal tages billeder af er meget genert eller måske endda utilpas ved det hele?

Kender du Flickr?

no comments

Ja, det gør du jo nok. Især hvis du kender mig bare nogenlunde overfladisk.
Jeg kom på Flickr første gang i juni 2006 og har været ret begejstret for det lige siden. Forleden faldt jeg over nedenstående mulighed for at vise sine favoritter. De er valgt selvfølgelig fordi de er flotte, imponerende, sjove eller tankevækkende. Men nogen af dem fordi at jeg på et senere tidspunkt vil kopiere eksemplevis lyssætningen eller af andre årsager:

Corey Rich

no comments

Nårh ja, når man ikke er så produktiv selv, kan man jo altid vise hvordan andre er det.
Jeg så disse to videoer for flere år siden og var ret ‘høj’ bagefter. Corey fortæller hvordan han kom i gang som selvstændig fotograf og hvor hurtigt han fik succes. Videoerne er skruet lidt klodset sammen, men det er fedt at han får det hele til at se så let ud. På det tidspunkt var jeg lige begyndt at rode med mit enmands-fotograf-firma. Så ja, jeg ville være li’som Corey. Intet mindre.

Corey Rich 1 Corey Rich 2

En sidste ting: Der er helt sikkert mange der mener at Corey er lige lovlig ‘smart i en fart’ og at han smører tykt på. Men jeg syn’s det er herligt befriende at at høre gutter som Corey, eller Chase Jarvis, fortælle om deres arbejde – UDEN nogen snerrende dansk jantelov.

Og vinderen er……

no comments

And the winner is……. from Flashboywonder on Vimeo.

Tillykke!
Jeg glæder mig til at lave et godt portræt af dig. Jeg kontakter dig hurtigst muligt så vi kan tales ved :-)

Hvad sker der her?

2 comments

Hvad drejer dette billede sig om?

Hvad drejer dette billede sig om?

I går fredag skulle jeg lave dette billede for min arbejdsgiver. Det skal bruges i en artikel i vores personaleblad og skal fortælle en historie om disse to mænd. Så det var en sjov og svær udfordring. Og nu kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du mon tror det drejer sig om. For det er langt fra sikkert at jeg har løst opgaven godt nok.

I personalebladet kommer der  selvfølgelig en tekst og overskrift og billedet skal så understøtte budskabet. Men hvis et billede kan stå alene og fortælle en lille smule af historien er man efter min mening nået langt. Jeg kan fortælle så meget at de begge er direktører i samme firma.

Lad mig høre et par bud på hvad du mon syn’s emnet kan være.

Du kan stadig nå det

no comments

I morgen den 1. juli kl. 20:00 er sidste chance for at deltage i lodtrækningen om en GRATIS portrætfotografering.  Der trækker jeg lod blandt deltagerne og så kontakter jeg den heldige vinder. Hop lige herover og deltag :-) …..